Veteranidræt

Veteranidræt er et tilbud om motion og socialt samvær for veteraner og pensionister i området, og alle - uanset tidligere klubtilknytning - er velkomne, så længe der er plads på holdet. Vi træner hele vinterhalvåret (kun afbrudt af juleferien) hver tirsdag kl. 10:30 og torsdag kl. 11:00.

Vi starter med fællesopvarmning/gymnastik i hal 1, inden vi fordeler os på mindre hold i de andre haller, hvor man kan spille volleyball, badminton, bordtennis, Newage-curling eller petanque, fortsætte med afspænding (yoga) mm. eller svømme i svømmehallen kl. 11:30 - 12:00 (tirsdag) og kll 12:00 - 12:30 (torsdag).

Når vi er færdige med at motionere og bade er der hyggeligt og socialt samvær i "Café Upstairs", hvor medlemmerne på skift laver smørrebrød og kaffe om tirsdagen. Om torsdagen er der kaffe og småkager (gratis), så medbring evt. selv en madpakke om torsdagen. Der kan købes vand og øl. Og alt dette er naturligvis kun muligt, fordi på skift hjælpes med at lave kaffe, smørrebrød og småkager.:)

Foruden de faste tirsdags- og torsdagstræninger bliver der løbende arrangeret sang- og foredragseftermiddage, ligesom der arrangeres vandreture såvel forår som efterår. I sommermånederne er det desuden muligt at melde sig til badminton, stavgang i Risskov, tennis og volleyball.

Prisen pr hele sæson er 600,00 kr.

PRAKTISK

SÅDAN FORDELER VI OS I HALLERNE

Hal 1: Volleyball på alle niveauer samt Petanque op til 16 -18 deltagere.
Hal 2: Volleyball på 1 bane og badminton på 4 baner: lodtrækning mellem deltagerne. Der er plads til 4 deltagere pr. bane.
Hal 4: Badminton på 3 baner: Hold eller individuelle med 4 deltagere pr. bane. New age-curling på 3 baner.
Svømning: Fra 11:30 til 12:00 om tirsdagen med saunaadgang. Fra 12:00 til 12:30 om torsdagen uden sauna adgang.
Multidans lokalet: Udstrækning, Tibetanere, afspænding.
Klublokale: Bordtennis 1 – 2 borde.

OMKLÆDNING BEGGE DAGE

Vi må ikke gå igennem hal 2 umiddelbart efter omklædning, hvis der foregår nogen form for aktivitet i hallen. Er der aktivitet i hal 2, vil døren være låst til 5 minutter før, vi har tid.Klæder man om i bygningen ved hal 2,3 og 4, skal man gå uden om og ind igennem bygningen ved opvisningshallen (hal 1). Man kan også klæde om i bygningen ved opvisningshallen (hal 1). Der er brusebade i forbindelse med omklædningsfaciliteterne.

HYGGE

Vi slutter gerne af med socialt samvær i "Cafe Upstair's", hvor man om tirsdagen kan købe smørrebrød og nyde en kop gratis kaffe. Om torsdagen er der kaffe og småkager (gratis). Medbring evt. selv en madpakke om torsdagen.  Der kan købes vand og øl. Ovennævnte er naturligvis kun muligt, hvis medlemmerne på skift laver kaffe og smørrebrød.

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram
X